ORIGINAL’er med spark i

For andet år i træk, afholdte den kulturelle aktivitets forening ORIGINAL deres store sommer arrangement. Lørdag den 4. Juni deltog Haderslev Taekwondo klub Chon-Ji ved opvisningerne på Gravene i Haderslev. Klubben fremviste to flotte opvisninger med et varieret koreograferet show – Kamp, spark, slag, stande, selvforsvar og smidighed blev demonstreret gennem showet.

Taekwondo er for alle

Det var en nøgle faktor for Chon-Ji, alle skal kunne træne med, ung som gammel. Klubben havde en portion af børneholdet med i opvisningen. Trods den unge alder, præsterede de meget flot. Efterfølgende overtog nogle af de ældre medlemmer og vidste nogle af de mere modne aspekter af taekwondo, kamp og selvforsvar. Tradition og disciplen var et gennemgående tema ved opvisningen, klubben stod på rad og række da mester Yung Jin Kim kaldte til samling ved starten af showet.

ORIGINAL?

ORIGINAL er et nyt event i Haderslev, der gerne skal vise alt det, vi kan være stolte af i Haderslev: Kultur, historie, sport og musik. ORIGINAL skal ikke kun tiltrække lokale, men også gæster fra resten af landet. ORIGINAL er udtænkt af og et samarbejde mellem foreningerne Alt om Sport, Hertug Hans Festival, Bagland – Farmers Market samt Play – Busker Festival.

Som en super afslutning på en super dag, fik alle klubbens deltagere en stor lækker is, som blev nydt i de 26 graders solskin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *