Om os

Klubbens Mester er Ko Tai Jeong 9. Dan. Mester Ko er oprindelig fra Korea og kom i 1981 til Danmark og fungerede de næste 20 år som landsholdstræner for kampholdet. Idag er han ansat på idrætshøjskolen bosei hvor han til dagligt underviser i Taekwondo, meditation og en anden Koreansk kampkunst kaldet Taekkyon.

Mester Ko har været buddistisk munk i bjergene lidt udenfor Seoul og dette kommer til udtryk i hans ånd og hans træning.

Filosofien bag

Det handler om kvalitet

For Mester Ko er Taekwondo en livsstil, en vej og et værktøj. Kernen i hans filosofi kan koges ned at vi altid skal hjælpe og passe godt på hinanden. Som han siger er vi alle “en stor familie”.

Det handler om at leve i harmoni med sig selv og mennekser omkring sig, og leve et sundt og langt liv. Dette afspejler sig naturligvis også i Haderslev Taekwondoklubs egne værdier.

Haderslev taekwondoklub Chon-Ji er Danmarks 3. Ældste klub, med mere end 40 år på bagen.Klubben er lille, men har et stort hjerte for sport, tradition og venskaber.
Klubben har en stor tilknytning til vores stormester Ko Tae Joeng som den eneste klub i Haderslev og har ved flere lejligheder afholdt lejre med mester Ko som instruktør. Chon-Ji har meget fokus på personlig udvikling og er fleksible i forhold til hvor meget du kan overkomme.

 

Tradition, respekt, glæde og selvforståelse er nogle af de nøgleord der bedst beskriver klubben. Selvforståelse specielt da klubbens mester Yung Jin hjælper dig, med at arbejde med dine udfordringer gennem taekwondo. Om det er fysisk, eks. I form af migræne eller noget psykisk, eks. et temperaments problem.

 

Kom og træn med i vores lille taekwondo samfund, vi glæder os til at se dig.

 

– Bestyrlesen